MAN

9. oktober 2017 - 19:48

App linkNu på Google Play

MAN åbnede nyt hus i Esbjerg

9. oktober 2017 - 19:48

Rasmus Haargaard

Af Rasmus Haargaard |

MAN Truck & Bus Danmark åbnede mandag officielt dørene til forhandlerens nybyggede filial på Guldborgsundvej i Esbjerg.

 

MAN i Esbjerg holdt førhen til ved Sædding Ringvej i et område af tæt bymæssig bebyggelse, men med den nye placering ca. fem km væk er MAN’s vestjyske forhandler nu kun få hundrede meter fra motorvejen med nem adgang for vogntog i alle størrelser.

 

De nye rammer har været i brug i en uges tid, men blev officielt åbnet i går med åbent hus for kunder, presse og andre nysgerrige.

 

Den nye filial rummer godt 2.200 m2 på en ca. 12.000 m2 stor grund. Den nye bygning er udtænkt til at kunne rumme både store lastbiler og varebiler, som MAN for nylig har fået på repertoiret med TGE-modellen.

Ca. 25 medarbejdere arbejder til daglig hos MAN i Esbjerg. Åbningstiderne er mandag-fredag 7-18 og lørdag efter aftale.

 

Byggeriet har været i gang i et års tid og er tegnet i tæt samarbejde med bl.a. MAN i Tyskland. Principperne i det nye byggeri skal danne skole for flere MAN-byggerier rundt omkring – bl.a. er to nye afdelinger på vej i Malmø og Trondheim, som bygges efter samme principper.

 

 

Læst i alt:

1223 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

redaktionen@lastbilmagasinet.dk